Palynologi, (af gr. palynein 'strø, pudre' og -logi), videnskaben om pollen og sporer. Pollenets og sporernes udseende er ofte artsspecifikt, hvilket man benytter i taksonomiske studier og i pollenanalyse. Palynologien har også mange andre anvendelsesområder, fx inden for medicin (pollenallergi) og kriminalteknik, hvor pollen kan afsløre, om en person har været på en given lokalitet.