Kløvtand
Almindelig kløvtand (Dicranum scoparium) kaldes også kost-kløvtand, da dens krumme skudspidser kan minde om en omvendt kost.
Kløvtand
Af /Biofoto/Ritzau Scanpix.

Kløvtand er en slægt af tuedannende bladmosser. I Danmark findes ca. 13 arter, hvoraf nogle går under navnet kløvtand, mens andre bærer navnet tyndvinge.

Faktaboks

Også kendt som

Dicranum, tyndvinge

Navnet kløvtand er afledt af sporehusets peristom, der består af dybt, 2-3 gange kløvede, rødbrune tænder i et enkelt lag. Mange arter har reducerede dværgagtige hanplanter siddende i hunplantens rhizoidfilt. Bladene har en lang midtribbe og ofte store bladvingeceller.

Flere arter er sjældne til meget sjældne og kendes kun fra ganske få fund. Andre er dog meget almindelige. Det gælder bl.a. almindelig kløvtand (Dicranum scoparium), som optræder talrigt på sur, næringsfattig jordbund over hele landet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig