Kransemos
Plæne-kransemos (Rhytidiadelphus squarrosus) kan kendes på sine bløde, oprette stængler og stærkt udspærrede blade.

Kransemos er en slægt af bladmosser med rødbrune, uregelmæssigt forgrenede stængler og blade med dobbelt ribbe. De krumme sporehuse er sidestillede på hovedskuddet og har dobbelt peristom og kegleformet låg.

Faktaboks

Også kendt som

Rhytidiadelphus

I Danmark findes tre arter. Plæne-kransemos (Rhytidiadelphus squarrosus) er en af landets mest almindelige mosser og træffes næsten overalt. Som navnet antyder, er den ofte meget talrig i græsplæner.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig