C. Raunkiær

C. Raunkiær var en dansk botaniker, professor i botanik ved Københavns Universitet og direktør for Botanisk Have 1912-1923. Han er internationalt anerkendt for bl.a. sit system til inddeling af planter i livsformer baseret på knoppernes overlevelsesevne i ugunstige perioder som vinter og tørke.

Raunkiærs første større arbejde var en beskrivelse af Danmarks slimsvampe, Myxomycetes Danicae, fra 1888. I disse år var han stærkt interesseret i svampe og floristik, og i 1890 udsendte han Dansk Ekskursions-Flora eller Nøgle til Bestemmelsen af de danske Blomsterplanter og Karsporeplanter. I modsætning til tidligere floraværker var Raunkiærs flora mindre beskrivende, men hvilede på et gennemført analytisk grundlag, hvad der gjorde den til den mest ansete og benyttede flora i mange år. Den udkom således i syv oplag (1890-1950). I 1903 fremførte han i Botanisk Forening den tanke, at en oversigt over plantelivets livsformer kunne danne grundlag for en biologisk plantegeografi eller biologisk karakteristik af de forskellige klimater. Raunkiær opdelte planterne i livsformgrupper efter kriterier, der var begrænset til knoppernes overlevelsesevne i relation til nedbør og temperatur.

Metoden til at opnå et objektivt udtryk for arternes hyppighed i et plantesamfund var udviklingen af frekvensmetoden eller cirklingsmetoden. Her registrerer man alle planter inden for 0,1 m², i form af et kvadrat eller en cirkel udlagt flere steder i området, hvorefter materialet bliver statistisk behandlet. Metoden blev første gang publiceret i Types biologiques pour la géographie botanique (1905), på dansk i udvidet form i 1907, Planterigets Livsformer og deres Betydning for Geografien. I mere eller mindre modificeret form har metoden siden været anvendt overalt i verden til vegetationsanalyser.

Raunkiær blev i 1902 medlem af Videnskabernes Selskab og æresdoktor i 1929 ved Københavns Universitet.