Faktaboks

Herbert G. Ponting

Herbert George Ponting

Født
21. marts 1870, Salisbury
Død
7. februar 1935, London
Terra Nova-ekspeditionen 1911

Foto taget 5. januar 1911 af Herbert G. Ponting inde fra en isgrotte på Terra Nova-ekspeditionen til Antarktis, ledet af Robert Falcon Scott. På billedet ses tv. geologen Thomas Griffith Taylor (1880-1963) og th. meteorologen Charles Wright (1887-1975); i baggrunden forsyningsskibet Terra Nova, der lagde navn til ekspeditionen.

Af .

Herbert G. Ponting var en britisk fotograf, der blev verdensberømt for sine billeder fra Robert Falcon Scotts skæbnesvangre anden ekspedition til Sydpolen, Terra Nova-ekspeditionen. Det var første gang, en professionel fotograf kom med på en ekspedition til Antarktis.

Senere deltog Ponting i Richard Evelyn Byrds antarktiske ekspedition 1933-35. Han virkede desuden som rejsefotograf i bl.a. Japan og Indien. Hans ukunstlede, nærmest reportageagtige fotografier af folk, dyr og landskaber var også i teknisk henseende af topkvalitet.

På baggrund af henholdsvis sine rejser til Japan og Terra Nova-ekspeditionen udgav Ponting fotobøgerne In Lotus-land Japan (1910) og The Great White South (1921). Han producerede også flere film og var en ivrig foredragsholder.

Såkaldt fakir, foto af Herbert Ponting
Herbert G. Ponting tog dette billede, Fakir i Benares, af en indisk hellig mand på en sømseng i Benares (nu Varanasi) i 1907.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig