Mizuna, Brassica rapa spp. nipposinica, Brassica rapa var. japonica, ca. 25 cm høj, toårig urt i korsblomstfamilien, der stammer fra Kina og har været alm. dyrket i Japan. Planten danner en roset af indskårne blade, der både helt unge og udvoksede kan anvendes som saftig bladgrøntsag i salater, wok-retter, suppe mv. Mizuna har en mild, nøddeagtig smag.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.