Newzealandsk spinat, Tetragonia tetragonioides, flerårig, krybende plante i familien Aizoaceae (middagsblomstfamilien), undertiden henført til familien Tetragoniaceae under synonymet Tetragonia expansa. Den er naturligt udbredt i Australien, Japan, New Zealand og tempereret Sydamerika og dyrkes i Danmark som enårig (ikke hårdfør) grøntsag, idet de ca. 5 cm lange spydformede blade kan anvendes som spinat.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.