Mutisia, slægt med ca. 50 arter i kurvblomstfamilien, naturligt udbredt i Sydamerika, overvejende i Andesregionen. Det er buske eller oftest slyngende halvbuske med store, stærkt farvede kurve, der bestøves af kolibrier. Alle blomster i kurven er tolæbede ligesom hos gerbera. Mutisia har på latin givet navn til den gruppe, tribus, af kurvplanter, som på dansk benævnes Mutisia- eller gerberagruppen.
Faktaboks
- Etymologi
- Planteslægten har fået navn efter den spanske botaniker J.C.B. Mutis y Bosio, 1732-1808.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.