Malurt er det danske navn for en art i planteslægten Artemisia (bynke). Navnet indgår også i strandmalurt.

Faktaboks

Etymologi
1. led i ordet malurt er en ældre form af møl, fordi planten tidligere anvendtes som mølmiddel.
Også kendt som

havemalurt

Havemalurt (Artemisia absinthium) er blandt de ældste krydderurter vi kender. Dens stærke duft har kunnet holde utøj væk fra havens sartere køkkenurter, den har også været brugt som mølurt.

Malurt er besk og bitter og anvendes ikke direkte til madlavning, men som udtræk til bl.a. kryddersnaps og likør, og er mest kendt som smagsingrediens i drikken absint, hvor man bruger Pontisk malurt (Artemisia pontica), der er mindre bitter i smagen.

Malurt indeholder stoffet thujon, der ved overdreven brug skader nervesystemet og ikke bør indtages af gravide eller kvinder, der ammer.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig