Chytridiomycetes, klasse af primitive svampe, der ikke danner frugtlegemer. Nogle arters væv, mycelium, består af svampetråde, hyfer, uden skillevægge, andre arter er encellede. De lever som parasitter eller rådsvampe på planter og smådyr i ferskvand eller jord. Enkelte arter fremkalder sygdomme hos planter, bl.a. kartoffelbrok, som skyldes Synchytrium endobioticum, og majsens brunplet, som skyldes Physoderma maidis. Visse andre arter overfører virus mellem planterødder.

Klassens bedste kendetegn er de nøgne sporer, der svømmer med en glat, bagudrettet svingtråd, og som kan dannes både ved mitose, zoosporer, og ved meiose, meiosporer. De to typer ligner hinanden til forveksling og dannes i mere eller mindre udviklede sporangier. Arternes overlevelse i perioder med tørke, kulde eller substratmangel sikres af særlig hårdføre hvilesporangier.

Klassen opdeles i tre ordener, Blastocladiales, Monoblepharidales og Chytridiales, på grundlag af forskelle i zoosporens opbygning. Til brug under identifikation benyttes desuden zoosporangiernes form og udtømningsmekanismer samt artens voksested og behov for næringsstoffer.

Slægtskabet med andre svampegrupper er omstridt. Det anses for sandsynligt, at de stammer fra protozoer (encellede dyr), og at chytridiomyceterne derfor er repræsentanter for de første landsvampe. De adskiller sig dog fra andre svampegrupper som sæk- og stilksporesvampe ved at have zoosporer og hyfer uden skillevægge, men ligner dem ved at have kitin og glucan i cellevæggen, ved deres mitokondriers opbygning og ved deres stofskifte.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig