Cephalozia, kantbægermos, slægt af levermosser med trådfine, krybende skud, der bærer to rækker dybt tvedelte blade. Sporehusene omsluttes af et forholdsvis stort, opret bæger, som er kantet foroven, heraf det danske navn. Tvespidset kantbæger, Cephalozia bicuspidata, vokser på sur bund i skove og moser.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.