kodriver | lex.dk – Den Store Danske

Hulkravet kodriver (*Primula veris*) er en hyppig forårsblomstrende art, der træffes på overdrev, bakker og i skovkanter. Blomsterne er velduftende og let genkendelige på den gule krone med fem orangerøde pletter i svælget. Øverst th. ses frugtstanden, hvorfra frøene spredes fra den åbne kapsel, ved at vinden rusker i de stive frugtstilke.

Kirsten Tind.

Licens: Begrænset anvendelse

Kodrivere er en slægt af flerårige urter i kodriverfamilien. Der kendes mere end 500 arter, som er udbredt over hele den nordlige halvkugle; i troperne er de begrænset til køligere bjergegne.

Faktaboks

Etymologi: Kodriver hed tidligere kodrøbel, måske i betydningen 'kopatte', vist efter blomsternes stilling.
Også kendt som: Primula

Det er flerårige urter med jordstængel. Bladene sidder i en grundstillet roset. Blomsterne har sambladet, femfliget bæger, og kronen har en oftest veludviklet flad krave. Blomsterstanden er endestillet på et kortere eller længere, som regel skærmformet blomsterskaft; de enkelte blomster kan være kort- eller langstilkede. Frugten er en kapsel. De fleste arter har både kort- og langgriflede individer, heterostyli.

Kodrivere i Danmark

I Danmark findes fire naturlige hjemmehørende arter af kodrivere. Der er tre gulblomstrede arter, der kan danne hybrider indbyrdes. Hulkravet kodriver (Primula veris) er den almindeligste. Den vokser åben og næringsrig jordbund i grøftekanter og markskel samt på enge, overdrev og i skove. Den er almindelig i det meste af landet, men sjælden i Vestjylland. Fladkravet kodriver (P. elatior) vokser især i skov og er almindelig i den østlige del af landet. Storblomstret kodriver (P. vulgaris) er mest almindelig i Øst- og Sydøstjylland samt på Møn, hvor den vokser på enge og i fugtige skove.

Den sidste hjemmehørende art er melet kodriver (P. farinosa), som adskiller sig fra de andre tre arter ved at have violette blomster. Den kendes især fra Nordøst- og Østbornholm samt fra nogle ganske få lokaliteter på Sjælland. Her vokser den på klippekyster og i kalkholdige moser (rigkær). I den danske rødliste fra 2019 vurderes som truet (EN). Melet kodriver er fredet og må derfor hverken plukkes, graves op eller på anden måde ødelægges.

Mange arter af kodrivere og artshybrider dyrkes som have- eller potteplanter.

Læs mere i Den Store Danske

kodriverfamilien

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.