Mosepost (Rhododendron tomentosum).

.

Mosepost er en aromatisk duftende, op til 1 m høj stedsegrøn busk i slægten Rhododendron. Den har smalle, siddende blade, som på undersiden er beklædt med rustbrune hår ligesom de unge skud. Blomsterne, der sidder i en halvskærm, er hvide med flad krone. Frugten er en kapsel. Bladene benyttes af nordamerikanske indianere til te (Labrador tea).

Faktaboks

Etymologi
Ordet post kommer af tysk Porst, af middelnedertysk pors(e), samme ord som pors.
Også kendt som

Rhododendron tomentosum

Den vokser i fattigkær, fx højmoser, men ses også i lysåbne skovmoser. Blomstringstiden ligger i juni-juli.

Mosepost er almindelig i Sverige og Finland, men sjælden i Norge. I Danmark blev den opdaget for første gang i 1983 i Råbjerg Mose i Nordjylland. Mosen er stadig artens eneste kendte voksested i Danmark. Mosepost er i tilbagegang, og i den danske rødliste fra 2019 vurderes den som kritisk truet (CR).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig