Bakkenellike (Dianthus deltoides).

.

Bakkenellike er en flerårig planteart i nellikefamilien. Det er en 10-20 cm høj urt med spinkle, fint hårede stængler og smalle, modsatstillede blade. De femtallige blomster er lyserøde med en mørkere ring og er kun åbne i solskin. Bakkenellike blomstrer fra juni til august.

Faktaboks

Også kendt som

Dianthus deltoides

Dens naturlige udbredelse omfatter Europa og Lilleasien og videre østpå til Sibirien. I Danmark er den forholdsvis almindelig i det meste af landet, hvor den vokser på tørre, lysåbne skrænter, overdrev og enge.

Blomsterne kan anvendes i kryddersnaps.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig