Symplast, i botanik det netværk, som udgøres af cellernes protoplaster og deres plasmodesmer (se celle). Diffusion af opløsninger med fx sukkerarter og hormoner fra celle til celle gennem plasmodesmer kaldes symplasttransport; den er langsommere end apoplasttransport, som finder sted gennem fx cellevægge og i intercellularrum.