Cellulose er en hovedbestanddel i planters cellevægge, og den udgør den største enkeltandel af Jordens samlede biomasse. Cellulose er et kulhydrat opbygget af glukoseenheder koblet sammen i lange kæder, typisk med 300-15.000 enheder. Kæderne ligger bundtet i tråde, mikrofibriller, med en delvis krystallinsk og meget stabil struktur.

Faktaboks

Etymologi
Ordet cellulose kommer af latin cellula, diminutiv af cella 'kammer, celle' og -ose.

Cellulose er den styrkegivende komponent i planters cellevægge. Indholdet varierer med celletypen fra ca. 4 % til 94 %. Mange vigtige planteprodukter indeholder store mængder cellulose, fx træ (40-50 %) og bomuld (94 %), og cellulose udgør en væsentlig del af de ikke-fordøjelige fibre i fødevarer af planteoprindelse. Udvundet cellulose, især fra træ eller bomuld, anvendes som råstof til en række industrielle produkter, bl.a. forskellige celluloseestere som fx skydebomuld og acetatfibre i klæde, og det er også en vigtig del af papirmasse. Cellulose forekommer i visse mikroorganismer, men normalt ikke i dyriske organismer.

Celluloses kemiske formel er (C6H10O5)n, hvor n angiver antallet af kædens glukoseenheder. De enkelte glukoseenheder er bundet sammen ved glukosidbinding fra kulstof 1 (β-form) til kulstof 4 i den næste glukoseenhed. β-Glykosidbindingen kan normalt ikke nedbrydes af højerestående dyrearter, og når fx termitter og drøvtyggere kan udnytte cellulose i føden, skyldes det tilstedeværelsen af mikroorganismer i fordøjelsessystemet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig