Geotropisme er plantevækst, hvis retning indirekte styres af tyngdekraften. Geotropisme bevirker, at roden hos fx spirende kimplanter vokser nedad, og kimstænglen vokser opad.

Tyngdekraften registreres gennem stivelsesfyldte amyloplaster (statolitter), som findes i henholdsvis den yderste del af rodspidserne og i en stivelseskappe, som omslutter ledningsvævet i skuddene. Registreringen af tyngdekraften resulterer i en omfordeling af plantehormonet auxin til områder, som dermed får øget strækningsvækst.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig