Saftspænding sørger for, at plantens blødere dele holder deres form. Her ses tv. en udtørret potteplante (flittig lise), som har mistet sin saftspænding; th. den samme plante, efter at den er blevet vandet og har genvundet sin saftspænding.

.

Saftspænding er det tryk, som væsken i planteceller udøver på cellevæggen. Når levende celler optager vand ved osmose, vil de relativt stive cellevægge udspiles. Derved opbygges et hydrostatisk tryk i cellerne, indtil dette tryk bliver så stort, at det modvirker yderligere vandoptagelse.

Faktaboks

Også kendt som

turgortryk

Saftspænding er nødvendig, for at bløde plantedele kan holde deres form. Desuden kan selv et mindre fald i saftspændingen, endnu før det direkte kan ses på planten, fx med hængende plantedele, have en negativ effekt i form af nedsat bladvækst og fotosyntese. Årsagen til dette er, at planten reagerer ved at lukke bladenes spalteåbninger (stomata), så vandtab ved fordampning reduceres, når saftspændingen falder. Det medfører en reduktion i fotosyntesen og dermed stofopbygningen, da tilgangen af kuldioxid til bladets celler hindres.

Saftspænding kan måles med en trykprobe, et meget tyndt glasrør fyldt med silikoneolie, som stikkes ind i en enkelt celle. Saftspændingen betyder, at lidt cellevæske vil blive presset ud i glasrøret. Trykket på olien reguleres derefter, indtil væsken netop er presset tilbage i cellen. Dette tryk svarer til saftspændingen. I planter er saftspændingen typisk 0,1-1 MPa (megapascal) svarende til ca. 1-10 atmosfæres tryk, men den varierer i de forskellige plantedele. Planteceller, som har en særlig høj koncentration af fx sukkerstoffer, vil pga. osmose optage meget vand og kan opnå en høj saftspænding. Dette kan give sig udslag i, at yngre skud og blade, der har en høj koncentration af opløste stoffer, ved vandmangel visner senere end ældre blade.

Saftspænding forudsætter transport af vand ind i plantens celler igennem plasmamembranen. Særlige proteiner, aquaporiner, danner molekylære vandkanaler i membranen, som tillader at vandmolekyler passerer ved diffusion. Aquaporinerne er relativt selektive og udelukker andre molekyler, og de kan åbnes og lukkes ved behov.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig