Apomiksis, ukønnet formering hos planter uden forudgående fusion af to kønsceller. Ved apomiktisk formering vil de nye planter (afkommet) være genetisk identiske med moderplanten, idet de vil besidde arvemateriale udelukkende fra denne.
Apomiksis kan inddeles i agamospermi, hvor der sker en frø- og embryodannelse, og vegetativ formering, hvor ikke-kønsceller giver ophav til nye planter.
Ved agamospermi afviger frødannelsen på to vigtige punkter fra frødannelsen ved kønnet formering: ved kimsækkens (gametofyttens) og kimens udvikling. Kimsækken kan hos apomiktiske arter udvikles på flere måder; helt normalt efter meiose (reduktionsdeling) og derfor med det halve af moderplantens kromosomsæt i kimsækkens celler; uden meiose og derfor med fuldt kromosomsæt i kimsækkens celler; eller uden meiose ud fra en helt anden celle end den, der normalt danner grundlag for kimsækken, hvorved sækkens celler får et fuldt kromosomsæt.
Kimudviklingen kan ske fra den ubefrugtede ægcelle (ved partenogenese) og autonomt (dvs. uden nogen stimulering). Kim med halve kromosomsæt spirer til sterile planter, som ikke selv kan formere sig, mens kim med komplette kromosomsæt udvikles til fertile planter, der fortsat kan formeres enten ved apomiksis eller seksuelt; det gælder fx mælkebøtten.
Undertiden sker kimdannelsen ikke fra ægcellen, men fra andre celler i gametofytten. Dette kan fx forekomme hos elm, men er ellers mest almindeligt hos karsporeplanter (dvs. ulvefodsplanter, padderokker og bregner).
Hos nogle apomiktiske arter i både ranunkel- og brombærslægten må der en stimulering til, før ægcellen udvikles. Denne vil oftest være indtrængen af hanlige celler i kimsækken uden befrugtning af ægcellen, men med befrugtning af centralcellens kerne; herfra dannes frøhviden, som planten skal bruge under spiringen.
En særlig form for apomiktisk kimudvikling forekommer almindeligt hos slægten Citrus; her udvikles flere kim i ét frø — fx op til 40 kim af varierende størrelse i samme appelsinfrø. En af kimene stammer fra kimsækkens befrugtede ægcelle, mens de øvrige opstår ved en velorganiseret vækst fra celler i vævene uden om kimsækken. Disse ekstra kim vokser ind og udnytter frøhviden, der er produceret inde i kimsækken til ernæring for den egentlige kim. Dette fænomen kendes også fra fx løvefod.
Kendte eksempler er jordbærplantens overjordiske udløbere, der ender i små nye, rodfæstede planter, og kartoffelplantens underjordiske udløbere med opsvulmede ender, stængelknolde (de nye kartofler). Hos planten tandrod dannes små yngleknopper (bulbiller) i bladhjørnerne; når disse bulbiller falder til jorden, vokser de op til nye planter med nøjagtig samme genetiske sammensætning som deres moderplante.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.