roer

Roer er en fællesbetegnelse for landbrugsplanter i slægterne Beta, og Brassica. Beta omfatter foderroe, runkelroe og sukkerroe. Brassica omfatter fx kålroe og turnips. I det første år af deres toårige livscyklus udvikler disse planter et opsvulmet ammeorgan, som er roen.

Roen er hos fx runkel- og sukkerroe dannet af kimstængel og hovedrod. Hos kålroe og turnips består den af kimstængel, hovedrod og den opsvulmede stængelbasis. Roen er den mest værdifulde del af roeplanten og bruges til foder eller udnyttes industrielt.

Fra omkring 1970-1980 har roedyrkningen i Danmark været domineret af fodersukkerroer og sukkerroer. Arealet med fodersukkerroer er faldende, mens arealet med sukkerroer siden 1960'erne har været på 65000-70000 ha; Kålroe og turnips dyrkes næsten ikke mere i Danmark.

Tre forskellige slags køkkenurter går under navnet roer, dels bederne dels to af kål-familien (Brassica oleracea), der inddeles i to hovedgrupper: B. rapa og B. napus. Bederne tilhører Beta-familien, kendt er i dag alene rødbede og slægtningen bladbede. Tidligere har der sandsynligvis været dyrket såvel hvide som røde beder.

Roer af Brassica rapa-gruppen nedstammer fra den vilde agerkål (eng. turnip, fr. navet, ty. Rübe). Den i dag mest brugte fra denne gruppe er majroen. Sommer- og efterårs/vinterroer spiller stadig en rolle i Central- og Østeuropa, mens de i Danmark længe har været marginale. Tidl. havde de en vis betydning også hos os. Man skelnede mellem de gule vinterroer og så hvideroerne, af hvilke de bedste var Teltover- eller Teltauer-roerne, der havde navn efter distriktet Teltow i Mark Brandenburg, de kaldtes også markske eller märkiske roer, undertiden også Berliner-roer. En anden af de gamle sorter var den Bortfeldske roe, en gullig, fast roe, der var velegnet til nedkuling. Den har navn efter landsbyen Bortfeld i Braunschweig.

Brassica napus-familien optræder i to versioner: en underjordisk og en overjordisk. Den underjordiske, på da. kålrabi, er en ret grov vinterroe, med mørkt skind og gulligt kød. Den har ikke været meget brugt i Danmark, men desto mere i de andre nordiske lande. Svenskernes rotmos er puréret kålrabi, og denne ret er så nært forbundet med Sverige, at kålrabi i USA går under navnet swede; en anden am. betegnelse er rutabaga. Den overjordiske kålrabi, var. gongylodes, kaldes også glaskål eller knudekål (eng. turnip cabbage, fr. chou-rave, ty. Oberkohlrabi, Oberrübe). Det er den opsvulmede stængel, der danner knolde lige over jordoverfladen. Forekommer såvel grøn som violet. Den er meget brugt i Tyskland og Frankrig, men endnu kun lidt i Danmark. Her fik roerne ingen større plads i de folkelige køkkener undtagen på Bornholm, der var under indflydelse fra Sverige, og i Sønderjylland, der var tæt på den tyske tradition. I det øvrige Danmark mødes roer i den højere kogekunst i 1500- og 1600-tallet, men gled herefter i baggrunden. Under de to verdenskrige blev de nødforsyninger, som på ingen måde var populære. I 1980'erne kom roer sammen med de øvrige rodfrugter på mode, og der eksperimenteres i dag på livet løs.