Laportea, slægt af urteagtige planter, der tilhører nældefamilien. Laportea har brændehår, der fremkalder en stærk, men forholdsvis kortvarig smerte. Slægtens ca. 20 arter er vidt udbredt i troperne og i varmt tempererede egne. Visse arter udnyttes til fremstilling af fibre.