Fruebær (Rubus saxatilis).

.

Fruebær er en flerårig, urteagtig plante i rosenfamilien. Den er beslægtet med brombær og findes i Europa og videre mod øst til det vestlige Himalaya og russisk Fjernøsten; derudover kendes den fra Island og Grønland.

Faktaboks

Også kendt som

Rubus saxatilis

De oprette, blomstrende skud har trekoblede blade og uanseelige, hvide blomster. Frugten er en flerfoldsfrugt med få, røde og syrlige stenfrugter. Fruebær breder sig vha. lange rankedannende skud, som i spidsen danner overvintringsknopper.

I Danmark er den forholdsvis sjælden og findes især i Østjylland og på Sjælland. Her vokser den i skove og krat, især på kalkholdig bund.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig