Havtorn (Hippophaë rhamnoides). Fra venstre: Kvistene er hårede og ender ofte i en grentorn. Hanplanterne har gule hanblomster. Bladene er sølvfarvede på undersiden. Hunplanter har små lysegrønne hunblomster, der sidder halvt skjult i bladhjørnerne. De orange frugter sidder på grenene til langt hen på vinteren. Til højre, øverst: Hanblomst med gule støvknapper. Til højre, nederst: Hunblomsten har en grønfrugtknude med et krumt støvfang.

.

Havtorn er vidt udbredt busk i sølvbladfamilien med orange, spiselige "frugter".

Faktaboks

Også kendt som

Hippophaë rhamnoides, klintepil, klittorn, sandtidse

Den er oftest buskformet, men kan blive et lille træ på op til 6 m med kraftige grentorne. Havtorn danner ofte tætte krat pga. knopskydende rødder og har nitrogenfikserende rodknolde. De unge skud og bladundersiderne er sølvglinsende, mens oversiderne er grågrønne.

Planten blomstrer før løvspring med små, gullige, enkønnede blomster, hvis underbæger ved modenhed bliver orangefarvet. Det orange kød fra disse bæragtige "frugter", der egentlig er små nødder omgivet af det kødfulde underbæger, er meget A- og C-vitamin-rigt og egnet til marmelade, læskedrikke og kryddersnaps. Havtorn dyrkes bl.a. i Rusland.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig