Jujube
Jujube (Ziziphus jujuba) med modne frugter.
Af /flickr.
Licens: CC BY 2.0

Jujube er et frugttræ i slægten Ziziphus i vrietornfamilien. Det er naturligt udbredt fra det nordlige og østlige Kina til Sydkorea.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kommer via fransk fra middellatin jujuba, som igen er lånt fra den oldgræske træbetegnelse zizyphon.
Også kendt som

Ziziphus jujuba, kinesisk dadel

Træet dyrkes for sine 2-3 cm store frugters skyld fra Sydeuropa gennem det sydlige Asien til Kina, i hvis sydlige dele det er et af de vigtigste frugttræer, og hvor der findes hundredvis af dyrkede former.

Den ovale frugt, der er lidt melet, spises rå, tørret eller kogt sammen med ris; undertiden glaseres den med honning eller sirup og har i denne form været meget anvendt som slimløsende hostemiddel.

Bladene af jujube anvendes som føde for silkeorme.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig