Korbær
Korbær (Rubus caesius) minder om brombær, men bærrene er blåduggede og består som regel af færre, men større delfrugter.
Korbær
Af /Minden/Ritzau Scanpix.

Korbær er en brombærlignende halvbusk med meterlange vandreskud. Den afviger fra brombær ved at have spinklere, svagt tornede og blåduggede stængler, tredelte blade og frugter med få, ret store, blåduggede delfrugter og lange, tiltrykte bægerblade.

Faktaboks

Etymologi
Ordets 1. led kommer sandsynligvis af kodder, som er flertal af dialektordet kodde, af gammeldansk koddæ 'testikel'.
Også kendt som

Rubus caesius

Den er almindelig i Danmark, især på morænejorderne i øst, mens den er sjældnere på de sandede jorder i vest. Her vokser den på næring jordbund i skovkanter, hegn, markskel og lign.

Bærrene er spiselige, men ikke så velsmagende som de lignende brombær. Fungerer bedst syltet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig