Pastinak ses mange steder i vejkanten om sommeren.

.

Pastinak.

.

Pastinak er en art i skærmplantefamilien. Den er vildtvoksende i store dele af Europa og Sydvestasien.

Faktaboks

Etymologi
Ordet pastinak kommer af latin pastinaca, af usikker oprindelse.
Også kendt som

Pastinaca sativa

Den vilde form er almindelig i vejkanter og på tørre enge i Danmark. Det er en halvmeterhøj, toårig urt med kraftig pælerod, fjersnitdelte blade, gule blomster og flade, elliptiske frugter; planten indeholder stoffer, der kan fremkalde hudirritation.

Den dyrkede form har en tyk, hvidlig, aromatisk pælerod, der bruges som grøntsag, især i supper.

Pastinaks historie

Pastinak blev forædlet og dyrket allerede i Romerriget, og det vides, at den blev dyrket i Tyskland og England i middelalderen. I Danmark omtales den fra midten af 1600-tallet. Den havde en vis udbredelse i Nord- og Centraleuropa i 1700-tallet, hvorefter den gik af brug. I danske kogebøger optræder pastinakken først fra slutningen af 1700-tallet, hvor den nævnes som garniture på linje med andre rødder som gulerødder og persillerødder.

Pastinak i madlavning

Pastinak-rodens sødlige, krydrede smag gør den lidt vanskelig at arbejde med. Den mikser godt med saltede råvarer, og den er førhen blevet brugt til klipfisk. I Frankrig har den aldrig spillet nogen stor rolle, og i Italien anvendes den alene til opfodring af de svin, hvis skinker ender som proscuitto. Som suppeurt er den derimod ikke nær så meget brugt som persillerod. Fra begyndelsen af det 20. århundrede bruges den til kraftige supper som gule ærter, men ellers ikke. Med Det nye Køkken i 1980'erne og dets fokusering på rodfrugter opstod der en vis interesse også for pastinak.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig