pastinak

Pastinak blev forædlet og dyrket allerede i Romerriget, og det vides, at den blev dyrket i Tyskland og England i middelalderen. I Danmark omtales den fra midten af 1600-tallet. Den havde en vis udbredelse i Nord- og Centraleuropa i 1700-tallet, hvorefter den gik af brug. I danske kogebøger optræder pastinakken først fra slutningen af 1700-tallet, hvor den nævnes som garniture på linje med andre rødder som gulerødder og persillerødder.

Pastinak-rodens sødlige, krydrede smag gør den lidt vanskelig at arbejde med. Den mikser godt med saltede råvarer, og den er førhen blevet brugt til klipfisk. I Frankrig har den aldrig spillet nogen stor rolle, og i Italien anvendes den alene til opfodring af de svin, hvis skinker ender som proscuitto. Som suppeurt er den derimod ikke nær så meget brugt som persillerod. Fra begyndelsen af det 20. århundrede bruges den til kraftige supper som gule ærter, men ellers ikke. Med Det nye Køkken i 1980'erne og dets fokusering på rodfrugter opstod der en vis interesse også for pastinak.

• skærmplantefamilien