Bredblad. Skællet bredblad (Stropharia squamosa).

.

Bredblad, Stropharia, svampeslægt af bladhatte med ti danske arter og ca. 20 på verdensplan. Kendetegnene er den slimede hat, ring eller ringzone på stokken og mørkebrunt til næsten sort sporepulver. Bredblad er rådsvampe, og en række arter er meget almindelige. Spiselig bredblad, S. rugosoannulata, dyrkes på halm, men slægten har i øvrigt ingen betydning som spisesvampe.

Se også svampe.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig