Champignon og markchampignon.

.

Champignon, Agaricus, er en svampeslægt af bladhatte med ca. 50 danske arter. De er oftest store og kødede med hvide, gule og brunlige farver. Lamellerne er chokoladefarvede ved modenhed. Stokken bærer ring, og kødet rødmer eller gulner ved gennemskæring. De gulnende arter har ofte en lugt af mandel, og i så fald ophober de tungmetallet cadmium, der er farligt i større mængder; nogle få arter lugter af karbol og er svagt giftige.

Faktaboks

Etymologi
Ordet champignon kommer fra fransk, antagelig afledt af fransk champ 'mark', af latin campus.
Også kendt som

Agaricus

Den dyrkede champignon, havechampignon, Agaricus bisporus, hører til de rødmende arter og er genstand for en milliardindustri på verdensplan og er den økonomisk vigtigste spisesvamp. Frem til 1920'erne dyrkedes den i Danmark udelukkende som herregårdskultur, og fra 1929 egentlig handelsmæssig dyrkning.

Champignon i madlavning

Siden 1950'erne har storproduktion gjort champignon til hverdagsmad. Champignon anvendes kogt, stegt og rå. Den indgår i mange retter, saucer og salater og kan serveres varm eller kold. De forhandles friske, med rod eller rodskårne, skivede, henkogte og frosne. En risiko ved især rå champignon er indholdet af agaritin.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig