Fyrre-korkhat, Gloeophyllum sepiarium, art af svampe i slægten korkhat. Frugtlegemet er etårigt med halvcirkel- til rosetformede, taglagte hatte, der er op til 12 cm brede, 5 cm udstående og 1 cm tykke. Hatoversiden er fibret til filtet med koncentriske orangebrune, gulbrune og lædergule zoner, der mod randen er hvidlige på friske eksemplarer. Der er 1-2 lamelagtigt langstrakte porer pr. mm. Porefladen er creme til lyst læderbrun; den bliver orangebrun ved tryk. Kødet er sejt og orangebrunt til rødbrunt. Fyrre-korkhat findes på nåletræ, ofte på forarbejdet træ. Se også korkhat og poresvampe.

Denne artikel er baseret på Danmarks svampe af Jan Vesterholt, Gyldendal, 2009.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig