Redesvamp
Stribet redesvamp (Cyathus striatus) er mest almindelig i den østlige del af landet, hvor den især vokser på flis på muldjord i løvskove.
Redesvamp
Af /Minden/Ritzau Scanpix.

Redesvampe er en slægt af meget karakteristiske stilksporesvampe i champignonordenen (Agaricales). De har et pokal- eller krukkeformet, op til 2 cm højt frugtlegeme, hvis munding inden modenhed er dækket af en lys hinde. Sporer dannes i særlige gemmer, peridioler, som slynges ud, når regndråber rammer frugtlegemet.

Faktaboks

Også kendt som

Cyathus

I Danmark findes tre arter: stribet redesvamp (Cyathus striatus), klokke-redesvamp (C. olla) og gødnings-redesvamp (C. stercoreus), som vokser på jord, ved eller gødning. Mens stribet og klokke-redesvamp findes hist og her i det meste af landet, er gødnings-redesvamp meget sjælden og klassificeres i den danske rødliste fra 2019 som kritisk truet (CR).

Redesvampene kan kun forveksles med den lignende krukkesvamp.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig