Andiroba
De mørkegrønne, blanke blade af træet Carapa guianensis.
Andiroba
Af /Science Photo Library/Ritzau Scanpix.

Andiroba er veddet fra træet Carapa guianensis. Det tilhører mahognifamilien (Meliaceae) fra tropisk Mellem- og Sydamerika, hvor det er udbredt i fugtige skove, især langs floder fra Vestindien og Britisk Honduras til det tropiske Amazonas-bassin. Selv om der ikke er blevet indsamlet prøver fra Panama, indikerer dens tilstedeværelse i Costa Rica og Colombia, at denne art findes i skovene i det caribiske vandskel i Panama.

Faktaboks

Også kendt som

crabwood, demerara mahogany

Vækst

Det er et mellemstort til stort, 30-50 m højt, løvfældende til semi-løvfældende træ med en stamme på op til 150 cm i diameter. Stammen er glat, lysegrå til gråbrun nogle gange med rødlig bark og behåring af ugrenede hår (trichomer). Træet har korte brætrødder på ca. 2 meters højde. Andiroba er sambo (monoecisk).

Veddet

Tømmeret er moderat hårdt med gode mekaniske egenskaber og er nogenlunde stabilt i brug. Andiroba er sammenlignelig med teaktræ (Tectona grandis) i brandmodstand og sammenlignelig med mahogni (Swietenia macrophylla) i vejrliget egenskaber; den er god i begge henseender. Kerneveddet er lyst laksefarvet eller lyserødt til rødligt jordfarvet, når det er nyopskåret, bliver ved tørring rosenrødt jordfarvet til brunt.

Anvendelse

Som medlem af mahognifamilien er andiroba værdsat til fremstilling af højkvalitets møbler og skabsarbejder, trapper og gulve, og som finer til møbler, interiørarbejde og krydsfiner. Indendørs og udendørs gulve, døre, køkkenskabe.

Øvrige anvendelser

Tømmeret er af høj kvalitet, let og bruges lokalt til at lave pagajer; barken har også medicinske egenskaber.

Andiroba bruges i folkemedicin i Brasilien og øvrige lande, der omfatter Amazonas regnskoven. Stort set alle dele af træet udnyttes, inklusive frøolien, som bruges til at behandle betændelse og infektioner. I Brasilien er frøolien et af de mest kommercialiserede lægemidler og eksporteres til Europa og USA. Oliens medicinske anvendelse omfatter anti-inflammatoriske, hævelser, gigt og heling af arvæv og samtidig minimere insekternes tiltrækning til såret. Olien bruges også til solskoldningsbehandling og til i fremstillingen af sæbe. Desuden anvendes olien oralt til behandling af lungebetændelse. Olien er også meget brugt som fugtighedscreme til helbredende pleje af hud og hår. Den virker også afvisende mod fluer og myg, samtidig mindskes risikoen for betændelse fra insektbid og i nogle tilfælde bid vampyrflagermus. Stearinlys lavet med frøolien frastøder den myggeart, der overfører denguefeber.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig