DTU Aqua er et institut på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), oprettet 2007 ved en fusion mellem Danmarks Fiskeriundersøgelser, Danmarks Tekniske Universitet, Forskningscenter Risø, Danmarks Fødevareforskning, Danmarks Rumcenter og Danmarks TransportForskning.

Faktaboks

Også kendt som

Institut for Akvatiske Ressourcer

DTU Aquas formål er forskning, uddannelse og rådgivning inden for bl.a. bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer i hav og ferskvand, akvatiske organismers biologi og udvikling af økosystemer. Instituttet råder over fire havundersøgelsesskibe, bl.a. Dana.

DTU Aqua er rådgiver for Fødevareministeriet samt andre offentlige myndigheder og internationale fællesskaber og har 260 ansatte (2011).

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig