Heterokroni, evolutionære ændringer i timingen af de formdannende processer, som finder sted under et individs udvikling og vækst (ontogeni). Selv små ændringer kan resultere i store forskelle i udseendet (morfologien) mellem ellers nærtbeslægtede arter.

Faktaboks

Etymologi
Ordet heterokroni kommer af hetero- og afledn. af græsk chronos 'tid'.

Termen har ændret betydning, siden Ernst Haeckel første gang benyttede den; dengang var det til beskrivelse af undtagelserne fra hans biogenetiske grundlov fra 1866 i betydningen "ændringer i de enkelte organers tidsmæssige udvikling i samme individ"; fx hjertets dannelse, der hos vertebrater sker på et så tidligt tidspunkt, at de øvrige organer endnu ikke kan erkendes.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig