Selvorganiserende systemer, systemer, der kan danne nye mønstre og organisere deres egen struktur, uden at der er tale om ydre styring eller planlagt design. Begrebet bruges løst om helt forskellige fysiske, kemiske, biologiske og sociale systemer, der har en sådan evne til spontan formdannelse eller indre strukturering. Desuden bruges betegnelsen om den tværvidenskabelige forskning, der undersøger processer, som får vekselvirkende enkeltdele til at organisere sig selv og opretholde organisationen, så længe systemet har adgang til energi.
I naturfilosofien opstod tanken om selvorganisering i naturen, da det ikke længere ansås for tilfredsstillende at henvise til en gud som den yderste organisator eller skaber af al orden i kosmos, sådan som Thomas Aquinas gjorde det i et af sine gudsbeviser.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.