Kromatid, den ene halvdel af et kromosom, som det ses, når cellen er i deling (se celledeling og kromosom). Kromosomet består her af to identiske søsterkromatider, der er sammenhæftede i et punkt kaldet centromeret.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kromatid kommer af kromato-, se -krom, og -id).

Før celledelingen begynder, fordobles (replikeres) det enkelte kromosom, således at de to søsterkromatider er genetisk helt identiske. Ved afslutningen af celledelingen føres de to søsterkromatider til hver sin dattercelle, der herved får den samme genetiske information, som var indeholdt i modercellen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig