Kvantitativ genetik, gren af genetikken, som studerer nedarvningen af kvantitative karaktertræk, dvs. træk, som bliver formet af mange gener. De enkelte geners bidrag er almindeligvis små, og studiet af ændringer i disse karakterer bygger derfor ofte på statistiske metoder med middelværdi og varians som vigtige parametre.

De fleste af de træk, som er af avlsmæssig interesse inden for dyre- og planteavl (se avl og planteforædling), eller som i naturlige populationer har betydning for et individs fitness, formodes at være kvantitative karakterer, fx kropsstørrelse, fertilitet, kulderesistens og antallet af blade. Ved hjælp af molekylære metoder forsøges kromosomer kortlagt med henblik på at finde nogle af de gener, som bidrager til disse karakterer (kvantitative karakterloci, QTL, fra eng. Quantitative Trait Loci).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig