Kæmpekromosom fra spytkirtlen fra en dansemyg (slægten Chironomus). Billedet er taget med scanning-elektronmikroskop og kunstigt farvet; forstørret ca. 1000 gange. De rødfarvede områder viser de kondenserede, parallelle DNA-strenge. De gulfarvede, opsvulmede områder består af dekondenseret (genetisk aktivt) DNA samt RNA og forskellige proteiner. Det er her, DNA transskriberes som det første led i proteinsyntesen.

.

Kæmpekromosom, stort kromosom dannet ved en række DNA-fordoblinger uden efterfølgende celledeling. Kæmpekromosomer kendes fra visse plantearter og bananfluer; hos sidstnævnte fordobles DNA-tråden ti gange, og der findes derfor 1024 kopier (210) af hvert kromosom i hver celle. I kæmpekromosomerne er de enkelte DNA-strenge despiraliserede og lejret parallelt (se kromosom), således at de enkelte genloci (se locus) på hver streng ligger på linje på tværs af kæmpekromosomet.

Despiraliseringen medfører, at kæmpekromosomerne er meget længere end almindelige kromosomer. Hos bananfluer er de således ca. 0,5 cm lange. I mikroskopet kan man se en båndstruktur, der afspejler, hvor tæt DNA-strengen er pakket. Det menes, at mørke bånd svarer til inaktive gener, hvor DNA er kompakt, og lyse bånd til aktive gener, hvor DNA er mindre kompakt.

På grund af deres størrelse har kæmpekromosomer været velegnede til mikroskopisk undersøgelse af kromosomers finstruktur; det var på basis af undersøgelser af kæmpekromosomer, at man kunne påvise, at generne er lineært placeret langs kromosomet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig