Populationsgenetik, studiet af de genetiske loves virkning for arv inden for populationer eller befolkninger. De gener, som bæres af individerne i en population, er tro kopier af gener i forældrene (bortset fra nydannelser ved mutation, se nedenfor). Populationsgenetikken studerer og beskriver denne videregivelse af gener fra en forældrepopulation til en afkomstpopulation samt de virkninger, denne proces har på den genetiske variation i populationen. Beskrivelsen af genetisk variation i nutidige populationer har mange umiddelbare anvendelser, bl.a. bygger studiet af arv hos mennesket, fx af arvelige sygdomme, i vid udstrækning på populationsgenetik. Se også gen og genetik.
Populationsgenetikken er en integreret del af den moderne evolutionslære og bidrager væsentligt til beskrivelsen og forståelsen af mekanismer i biologisk evolution. Studiet af den populationsgenetiske virkning af naturlig selektion, specielt den teoretiske indsats af Ronald Fisher, J.B.S. Haldane og Sewall Wright, førte ca. 1930 til en forståelse af, at Charles Darwins evolutionsteori og Gregor Mendels genetik sammen kunne danne grundlag for evolutionslæren. Den almene accept af denne neodarwinistiske syntese blev fuldført ved Th. Dobzhanskys sammenkædning af teorien med fænomener i naturen og resultater af eksperimenter. Se også neodarwinisme.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.