En foderenhed er en standardiseret enhed for indholdet af energi i foder til husdyr. Foderenheder bliver derfor brugt til at sammenligne energiværdien mellem forskellige fodermidler.

I det danske husdyrbrug bruger grise-sektoren enheden "foderenhed til svin" (FEs), som igen er opdelt i separate systemer til energivurdering for svin i vækst (FEsv) og for søer (FEso).

Kvæg-sektoren bruger ikke længere foderenheder til vurdering af energi i foder til kvæg, men i stedet fodervurderingssystemet NorFor, hvor energi måles med NEL (netto energi til laktation).

Hos fjerkræ bruger man heller ikke foderenheder, men måler energi i foder med enheden "omsættelig energi" (ME).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig