Gødningsspredning.
Spredning af handelsgødning på vinterhvede i juni måned.
Af //Biofoto/Ritzau Scanpix.

Gødning er plantenæringsstoffer, som ved gødskning tilføres jorden eller udsprøjtes på afgrødeplanters blade. Tilførsel af gødning i land- og havebrug er nødvendigt for at erstatte de næringsstoffer, der føres bort med de høstede afgrøder, tabes fra jorden på grund af udvaskning eller som bindes i jordmineraler, der er utilgængelige for planter.

Ved at tilføre gødning i passende mængder opnås et større udbytte og en bedre kvalitet af afgrøderne. I visse tilfælde kan gødskning også være et spørgsmål om at sikre afgrøders overlevelse, idet mangel på næringsstoffer øger risikoen for udvintring og sygdomsangreb.

Anvendelsen af gødninger indebærer en miljøpåvirkning, idet en del af de tilførte næringsstoffer udvaskes til vandmiljøet eller fordamper til atmosfæren.

Planternes bestanddele

For højere planter er 17 grundstoffer essentielle (livsnødvendige) og betegnes derfor plantenæringsstoffer. Det drejer sig om brint (hydrogen, H), kulstof (carbon, C), ilt (oxygen, O), kvælstof (nitrogen, N), kalium (K), calcium (Ca), magnesium (Mg), fosfor (P), svovl (S), klor (Cl), jern (Fe), bor (B), mangan (Mn), zink (Zn), kobber (Cu), molybdæn (Mo) og nikkel (Ni).

Derudover indeholder planter op mod 50 andre grundstoffer, hvoraf nogle, fx silicium (Si), har en gavnlig indflydelse på planternes vækst, mens andre, fx selen (Se), har en ernæringsmæssig betydning for dyr og mennesker.

Efter fjernelse af vand består planter for mere en 90 procents vedkommende af kulstof, ilt og brint i organiske forbindelser. Kulstof optages primært fra atmosfæren som kuldioxid (CO2), mens ilt og brint optages i form af vand. Den resterende del af plantemassen, dvs. mindre end 10 procent, udgøres af de næringsstoffer, som tilføres med gødning for at sikre øget udbytte, sundhed og kvalitet af afgrøderne.

Det er meget forskelligt, hvor store mængder af plantenæringsstofferne, der føres bort med afgrøder. Dermed er der også stor forskel i behovet for tilførsel via gødskning. Særligt makronæringsstofferne kvælstof og kalium forbruges i stor mængde, i størrelsesordenen 100-200 kg pr. ha pr. år, medens der fjernes mindre end 1 kg pr. ha pr. år af mikronæringsstofferne.

Makronæringsstoffer

grundstof kemisk formel typisk forbrug kg/ha/år
kvælstof N 125-150
kalium K 125-150
calcium Ca 30-50
fosfor P 20-25
natrium Na 10-20
svovl S 10-20 op til 40-70 kg/ha for raps
magnesium Mg 10-15

Mikronæringsstoffer

grundstof kemisk formel forbrug g/ha/år
jern Fe ca. 900
mangan Mn 300-400
zink Zn 250-300
bor B 100-125
kobber Cu 25-50
molybdæn Mo 5-10

Gødningstyper

I det danske jordbrug bliver de nødvendige plantenæringsstoffer tilført med mineralske eller organiske gødninger. Plantetilgængelige næringsstoffer tilføres også via nedbrydning (mineralisering) af planterester og andet organisk stof i jorden. Visse plantearter kan indirekte optage N2 fra atmosfæren (se bakterieknolde og bælgplanter). Dette forhold udnyttes specielt i økologiske jordbrug, hvor der ikke må tilføres handelsgødning. Bælgplanter dyrkes også som grøngødning til nedpløjning og udgør et vigtigt supplement til husdyrgødning.

For både organiske og uorganiske gødninger gælder, at deres anvendelse indebærer en miljøpåvirkning, idet en del af tilførte næringsstoffer kan udvaskes til ferske og kystnære vandområder. Endvidere kan anvendelsen af kvælstofgødninger medføre emission af lattergas (N2O), der er en potent drivhusgas. For at undgå overgødskning er der derfor fastsat en række regler for udbringningstidspunkter, mængder og typer af gødning, der må udbringes. I præcisionsjordbrug anvendes forskellige teknologier som fx satellitbilleder, droner, GPS og sensorer til at dosere den udbragte mængde gødning i forhold til afgrødernes behov.

Følgende gødningstyper bruges i dansk landbrug og havebrug:

Handelsgødning

Handelsgødning, udvikling.

Forbruget af næringsstofferne kvælstof (N), fosfor (P) og kalium (K) i handelsgødning i det danske jordbrug i årene 1935 til 2020. Efter 2. Verdenskrig steg forbruget af de tre hovednæringsstoffer voldsomt. Det skete bl.a. som følge af, at landets samlede kornareal blev øget med 50%. Efter et brat fald i brugen af handelsgødning under energikrisen i 1973 toppede kvælstofforbruget i 1984/1985 med 412.000 tons.

Af .

Handelsgødning, der også benævnes syntetiske gødninger eller kunstgødning, er en fællesbetegnelse for fabriksfremstillede gødninger. Den kemiske forbindelse i kvælstofgødninger er enten ammoniak, urinstof, ammonium eller nitrat, evt. en kombination af de to sidstnævnte. Råmaterialet for kvælstofgødninger er i næsten alle tilfælde teknisk ammoniak fremstillet ud fra atmosfærisk kvælstof og brint i naturgas. Udgangsmaterialet for fosforgødninger er råfosfat fra minelejer forskellige steder på kloden. Tilsvarende fremstilles kaliumgødninger ud fra kainit, der forekommer i saltaflejringer verden over.

Blandingsgødninger omfatter NP-, NK- og NPK-gødninger med varierende indbyrdes forhold mellem de enkelte næringsstoffer, kvælstof, fosfor og kalium. Blandingsgødninger kan tillige være tilsat et eller flere andre næringsstoffer, fortrinsvis magnesium og/eller svovl, eller mikronæringsstoffer som kobber og bor, hvorfor der i dag er et stort udvalg af handelsgødninger.

Hovedparten af handelsgødninger tilføres i form af 2-4 mm store gødningskorn, der opløses i jorden, så næringsstofferne bliver tilgængelige. Handelsgødninger på flydende form kan også udsprøjtes på jorden. Bladgødskning bruges især i forbindelse med udbringning af mikronæringsstoffer.

Som det ses i grafikken, er der siden begyndelsen af 1990'erne sket et mærkbart fald i brugen af handelsgødning. Det skyldes primært en bedre fordeling og udnyttelse af næringsstofferne i husdyrgødning, og samtidig begrænses forbruget af gødning af en række lovgivningsmæssige reguleringer, der er fastsat med henblik på at beskytte vandmiljøet.

Husdyrgødning

Gyllebeholdere skal opfylde en række krav. Der er bl.a. krav om, at der som minimum altid skal være opbevaringskapacitet svarende til 6 måneders tilførsel af gylle på ejendomme med dyrehold. Desuden er der krav om overdækning af gyllebeholdere for at reducere ammoniakfordampning og lugtemission.
Miljøstyrelsen.
Licens: Udefinert

Husdyrgødning udgøres i dag primært af gylle, der består af fast gødning og urin blandet med strøelse. Husdyrgødning dækker i dag ca. 60% af afgrødernes behov for kvælstof og ca. 75% af behovet for fosfor og kalium. Gylle har et alsidigt indhold af næringsstoffer, primært kvælstof, kalium, fosfor, magnesium og svovl foruden mikronæringsstofferne kobber, mangan og zink. Variationen i indholdet er stor, ikke blot mellem dyrearterne, men også mellem forskellige staldsystemer.

I gylle findes 70-75% af kvælstoffet i en svært omsættelig pulje af organisk bundet kvælstof. Den uorganiske del findes som ammonium (NH4+), der kan optages direkte af planterne. Problemet med ammonium (NH4+) er imidlertid, at der ved fraspaltning af brint sker en omdannelse til luftarten ammoniak (NH3), der kan fordampe og dermed gå tabt for planterne.

Biogasgylle (afgasset gylle) er et restprodukt fra biogasproduktionen. I afgasset gylle findes en større del af kvælstoffet på ammoniumform, og det er derfor mere tilgængeligt for planterne end ubehandlet gylle. Men det betyder også, at der er større risiko for ammoniakfordampning og dermed kvælstoftab, hvis man ikke behandler gyllen optimalt.

Gylle opbevares i åbne, cirkulære gyllebeholdere, der skal være overdækkede for at hindre ammoniaktab til atmosfæren. Af samme grund skal gyllen ved udbringning nedfældes i jorden eller ved hjælp af slæbeslanger placeres på jordoverfladen mellem rækkerne af en voksende afgrøde.

Grøngødning

Gul sennep bruges som grøngødning.

.

Grøngødning er planter, der dyrkes og nedmuldes med det primære formål at virke som gødning for en efterfølgende afgrøde. Omsætningen af plantematerialet har tillige en gunstig indflydelse på fysiske, kemiske og biologiske forhold i jorden. Bælgplanter som fx kløver, sneglebælg og rundbælg er særlig velegnede i kraft af deres evne til at opbygge en stor kvælstofreserve. Efterafgrøder, der dyrkes efter høst af hovedafgrøden for at reducere udvaskningen af kvælstof, virker også som grøngødning, når de nedfræses i jorden.

Kompost

Kompost er gødnings- og jordforbedringsmateriale frembragt ved kompostering, dvs. mikrobiel nedbrydning af organisk affald fra fx have- og parkanlæg til muldagtige stoffer. Forudsat en tilstrækkelig tilgang af ilt bevirker den bakterielle aktivitet en energiafgivelse, som medfører temperaturstigninger til 50-70 °C. Herved dræbes mulige sygdomskim i komposten, ligesom ukrudtsfrøs spireevne ødelægges.

På genbrugspladser udføres der i udstrakt grad kompostering af sorteret have- og grenaffald, og komposten er efterspurgt som jordforbedringsmiddel. I landbruget finder bevidst kompostering af husdyrgødning kun sted i biodynamiske jordbrug samt i nogle tilfælde i økologiske jordbrug.

Organiske affaldsstoffer

Organiske affaldsstoffer som fx spildevandsslam og affaldsprodukter fra enkelte industrier kan også anvendes som gødninger i jordbruget, men er reguleret af en række strenge krav til indholdet af næringsstoffer og tungmetaller.

En ny type af gødninger er baseret på genanvendelse af næringsstoffer i spildevand og industrielle sidestrømme, hvor fx en del af fosforindholdet fjernes ved udfældning i forbindelsen struvit, som efterfølgende anvendes i jordbruget.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig