Drejesyge, sygelig tilstand i hjernen hos får og andre drøvtyggere; fører til forstyrrelser af centralnervesystemet, bl.a. i form af unormal adfærd, hvor dyrene går i kreds. Drejesyge skyldes infektion med larvestadiet af en hundebændelorm, kvæsen, Multiceps multiceps, som tidligere var almindelig i Danmark.