Katarfeber, coryza gangraenosa bovis, ondartet kvægsygdom fremkaldt af et herpesvirus, der griber forstyrrende ind i organismens immunforsvar. Symptomerne er voldsom betændelse i mund og svælg, blodig diarré og alvorlig øjenbetændelse; angrebne dyr dør i reglen. Sygdommen smitter ikke blandt kvæg indbyrdes (kvæg er en såkaldt blindgydevært), men har reservoir i får, i Afrika i gnu, hvorfra det overføres til kvæg.