Det ældste fund af tamkvæg er næsten 6000 år gammelt og stammer fra Lilleasien. Domesticeringen af oksen skete i Middelhavskulturerne og i det tempererede Europa kort efter agerdyrkningens indførelse. Kvæget fik her en dobbeltrolle som trækdyr og som leverandør af kød, mælk og skind. Først i middelalderen indførtes hesten som trækdyr, og i mange landbrugskulturer benyttes okser stadig som trækkraft.
kvæg (historie)
Mejeridrift foregik allerede i middelalderen
I områder, hvor mangel på nedbør umuliggør dyrkning af afgrøder, fungerer kvægbruget som nomadebrug, fx i Afrika, eller som ekstensivt kvægbrug som i det vestlige USA og i Sydamerika. Tempereret klima med stor nedbørsmængde og naturlig græsvækst muliggjorde allerede i middelalderen udviklingen af kvægbrug med henblik på mejeridrift, dvs. produktion af smør og ost. Områder i Flandern, Holland og England, og bjerggræsgange i Alperne og i Norge har været grundlag for mejeridrift siden middelalderen.
Kvæg blev udviklet med avlsarbejde
Landbrugsrevolutionen i 1700-tallet var hovedsagelig koncentreret om agerdyrkningen. Efterhånden øgedes interessen for kvægbruget, dels som gødningsleverandør til jorden, dels som leverandør af kød og mejeriprodukter til en stigende befolkning. England var foregangsland i en mere systematisk udvikling af specialiserede kvægtyper, tilpasset enten kød- eller mælkeproduktion.
Fra midten af 1800-tallet skabtes der gennem et intensiveret avlsarbejde nationalt og regionalt tilpassede kvægracer, og fra begyndelsen af 1900-tallet anvendtes kunstig inseminering. Ændrede ernæringsvaner i forbindelse med overgangen fra vegetabilsk til animalsk føde i 1800- og 1900-tallet har ført til en stadig øget efterspørgsel efter oksekød og øgede krav til kødkvaliteten.
Udbredt handel med kvæg
Indtil jernbanens gennembrud i 1800-tallet var handelen med kvæg karakteriseret ved, at kvæget selv bevægede sig fra produktionsstedet til salgsstedet (slagtestedet); se studehandel. Dampskibenes gennembrud fra midten af 1800-tallet muliggjorde transport af kvæg i større mængder over vand; kvæghandelen har dog helt overvejende haft lokal eller regional karakter.
Organisatorisk har handelen de fleste steder pga. de store kvalitetsmæssige variationer bevaret et markedspræg. Af mange hensyn, især veterinære, har man foretrukket at eksportere og handle med slagtet kvæg frem for med levende, og denne handel har fra omkring 1900 pga. køleteknikken og senere fryseteknikken muliggjort helt andre og mere langtrækkende handelsmønstre end tidligere.
Læs mere i Den Store Danske
Fagansvarlig for kvæg
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.