kuldeskader

Mange tropiske og subtropiske vækster skades ved temperaturer omkring eller lige over frysepunktet, mens træer og overvintrende, urteagtige planter fra den tempererede zone kan tåle temperaturer betydelig under frysepunktet. Planter i vinterhvile og ældre, hærdede planter kan almindeligvis tåle hård frost i vintertiden, mens de samme planter ofte er særdeles frostfølsomme i forårstiden, når væksten er gået i gang, da de unge celler i planternes vækstlag, meristemer, dræbes ved selv moderate frostgrader. Risikoen for frostskade er derfor særlig stor hos træer og planter, der i forårstiden udsættes for skiftende sol og kulde.

Symptomerne på kulde- og frostskader kan være yderst forskelligartede. Når kartoffelknolde under lagring udsættes for temperaturer omkring frysepunktet, reagerer de ved at omdanne stivelse til sukker, der nedsætter frysepunktet i cellerne og dermed yder nogen beskyttelse mod frost. Kartoflerne får en sødlig smag, der gør dem uegnede til spisebrug og til produktion af chips pga. karamellisering.

Sen nattefrost er en hyppig årsag til skader på jordbærplanter og frugttræer under blomstringen med nedsat frugtudbytte og produktionstab til følge.

I skove, parker og haver kan solopvarmning af træernes stammer vekslende med nattefrost forårsage drab af bark og kambium, barkslag. Sprækker og sår danner derpå indfaldsvej for veddestruerende rådsvampe. Sådanne skader ses hyppigst ved pludselig soleksponering som fx ved fældning af nabotræer eller vejgennemføringer i skove.