Actinomyceter, Actinomycetes, strålesvampe, stor gruppe af bakterier. Nogle kan vokse til grenede eller ugrenede tråde, som i mikroskopet ligner svampemycelier. De fleste arter er fritlevende og findes i jord; visse kan give sygdomme hos dyr og mennesker; andre findes i menneskets mundhule, hvor de medvirker ved dannelse af tandsten. Visse arter anvendes industrielt til fremstilling af bl.a. antibiotika.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kractinomycet kommer af græsk aktis 'stråle', gen. aktinos, og mykes 'svamp', gen. myketos.

Actinomyceter er grampositive, og nogle er korte, uregelmæssige stave; andre, fx Arthrobacter, Nocardia, Actinomyces og Streptomyces, danner grenede tråde eller store mycelier.

Arthrobacter hører til de mest almindelige jordbakterier. De vokser under nedbrydning af mange forskellige organiske stoffer, bl.a. fenol og herbicider (plantebekæmpelsesmidler). De skifter form fra kugle til stav og tåler udtørring.

Actinomyces blev tidligere kaldt strålesvamp, da man antog dem for at være svampe. De vokser uden ilt (anaerobt) og danner grenede tråde, men ikke mycelier. De findes bl.a. i mundhulen og på tænderne og kan forårsage sygdommen aktinomykose.

Nocardia findes overalt i naturen i vand, jord og henfaldende plante- og dyremateriale. De kan ligesom Arthrobacter nedbryde mange forskellige stoffer. Under vækst danner de et mycelium, der brydes op til korte stave. Hos mennesker med svagt immunforsvar kan Nocardia forårsage en kronisk lungeinfektion.

Streptomyces (ca. 500 arter) er den største og bedst undersøgte slægt, fordi mange arter danner antibiotika (fx streptomycin og tetracyklin). De udvikler et grenet mycelium, der sender sporedannende tråde op i luften med lange kæder af sporer. De findes i stort antal i jord (neutrale og basiske jorder) og vokser på mange forskellige organiske stoffer, bl.a. kan de deltage i nedbrydningen af kitin. De danner stoffet geosmin, som giver jord sin karakteristiske lugt.

Mycobacterium er en familie af stavformede bakterier. M. tuberculosis og M. leprae forårsager hhv. tuberkulose og spedalskhed.

Frankia findes i jord og danner kvælstofbindende knolde på rødderne af bl.a. elletræer, havtorn, rypelyng og pors.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig