Nordisk miljøsamarbejde, Størstedelen af det formelle nordiske regeringssamarbejde om miljøproblemer sker inden for rammerne af Nordisk Ministerråd på grundlag af bl.a. anbefalinger fra Nordisk Råd. Blandt de mest markante resultater af samarbejdet er Nordisk Miljøbeskyttelseskonvention (1974) og en række aftaler om forebyggelse eller bekæmpelse af miljøskader i forbindelse med fx strålingsulykker (1963) og andre ulykker (1989), kernekraft (1976) og olieforurening i havet (1993).

Det overordnede grundlag for regeringssamarbejdet er mål og principper, vedtaget af Nordisk Ministerråd (miljøministrene) i lyset af bl.a. de politiske ændringer i Europa og i de nordiske landes tilknytning til EU i første halvdel af 1990'erne. Samarbejdet er koncentreret om fælles nordiske miljøspørgsmål og emner, som de nordiske lande ønsker at fremme, fx i EU eller globalt. Særlige grene af samarbejdet vedrører det arktiske område og de nordiske nærområder (Østersøen, Barentshavet samt Nordsøen). Blandt principperne er højeste tillempede ambitionsniveau, dvs. en anvendelse af det nordiske land med det højeste ambitionsniveau som model både nationalt og internationalt; desuden alment accepterede principper som forureneren betaler (se Miljøbeskyttelsesloven) og forsigtighedsprincippet.

Det overordnede grundlag for regeringssamarbejdet suppleres af et miljøhandlingsprogram, der bl.a. konkretiserer miljøområdet i den nordiske strategi for bæredygtig udvikling. Miljøhandlingsprogrammet fokuserer på fire hovedtemaer: 1) miljø og sundhed, 2) havet, 3) natur, kultur og friluftsliv samt 4) bæredygtig udvikling mht. produktion og forbrug. Beskyttelse af natur (biodiversitet) og miljø samt af landskabelige og kulturhistoriske værdier indtager en fremtrædende placering, men også emner som miljø i relation til jordbrug, sundhed og økonomi er væsentlige. Den nordiske miljømærkningsordning "Svanen" bør ligeledes nævnes. Rent praktisk sker arbejdet inden for de enkelte sektorer i en række embedsmandskomitéer, der refererer til de nordiske miljøministre (Nordisk Ministerråd).

Ud over det formelle regeringssamarbejde er der pga. en fælles nordisk holdning til de fleste miljøproblemer også andre former for samarbejde, fx uformelle nordiske koordinationsmøder i forbindelse med internationale miljøforhandlinger. Se også miljøsamarbejde og Norden.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig