miljøstyring

Miljøstyring, miljøledelse, virksomheders eget redskab til at styre, overvåge og mindske belastningen af miljøet som følge af virksomhedens aktiviteter. Miljøstyring indebærer, at virksomhedens arbejde med miljøforholdene foregår på et dokumenteret grundlag. Ansvar og beslutninger i forhold til miljøstyring er placeret hos virksomhedens ledelse.

Miljøstyring er en løbende proces, som består af en række faste elementer. Indledningsvis opstiller virksomheden en miljøpolitik, og på baggrund af denne og en gennemgang af virksomhedens miljøforhold, herunder håndtering af resurser, fastlægges konkrete miljømål og handlingsplaner for miljøarbejdet. Der etableres et miljøstyringssystem, som fastlægger og beskriver strukturen i organisationen, placering af ansvar, arbejdsrutiner og metoder, og som afsætter de nødvendige resurser til at styre virksomhedens miljøforhold. Det skal løbende kontrolleres, om systemet fungerer efter hensigten, og om der er behov for justering af fx politik, mål eller rutiner.

Konkret kan miljøstyring resultere i en bedre økonomisering med råvarer og energi, mindskelse af udledninger til luft, vand eller jord, reduktion af affaldsmængder, og i at virksomhederne stiller særlige krav til underleverandører eller ændrer produkternes design. Grunde til at indføre miljøstyring kan være besparelser ved en bedre styring af råvarer og energi og færre udgifter til affald, udledninger og andre miljøafgifter. Det er også forbundet med et bedre image udadtil, hvilket kan give markedsfordele i den stadig større del af verden, der prioriterer bæredygtig produktion.

Virksomheder, der har behov for at dokumentere deres miljøstyringsarbejde over for omverdenen, kan registreres i en frivillig europæisk fællesskabsordning for virksomheders miljøstyring og miljørevision, EMAS (ECO Management and Audit Scheme), der i 1993 blev vedtaget i EU (EØF nr. 1836/93). Eller de kan blive certificeret efter en ISO-standard for miljøledelse. EMAS-forordningen og ISO-standarden beskriver en række krav, som en virksomhed skal opfylde for at kunne opnå certificering eller registrering; bl.a. skal virksomheden vise, at den overholder den gældende, relevante lovgivning, og at der gennemføres løbende forbedringer. Certificering eller registrering kræver, at alle elementer i miljøstyringen gennemgås af en uafhængig tredjepart (se miljøcertifikat).

Hidtil har miljøstyring primært fokuseret på de produktionsprocesser, der foregår i selve virksomheden. Fremtidige miljøstyringssystemer vil formentlig i højere grad omhandle produktet i hele dets livscyklus (se produktlivscyklus og livscyklusvurdering), herunder transport, underleverandørers miljøforhold og bortskaffelse af udtjente produkter. Miljøstyringskonceptet har baggrund i den strategiændring, der har fundet sted inden for miljøbeskyttelsesområdet. I dag har forebyggelse fået en fremtrædende plads, mens forureningsbekæmpelsen tidligere sigtede mod at fortynde og rense sig ud af allerede eksisterende miljøproblemer. Forebyggelse kræver et øget samspil mellem myndigheder, erhvervsliv og andre aktører, fx de politiske forbrugere. Samfundsudviklingen har ført til, at erhvervslivet selv må være aktivt og påtage sig ansvaret for dets indvirkning på miljøet. Hensyntagen til miljøet er blevet et ledelsesaspekt på linje med økonomi, kvalitet og leveringssikkerhed, og miljøbeskyttelse er fra 1990'erne blevet et element i ansvarlig virksomhedsledelse. Se også grønt regnskab.