Den danske natur forvaltes via en række forskellige love, først og fremmest Naturbeskyttelsesloven (se også fredning). Vha. fredning og statslige erhvervelser, gennem udpegning af EF-habitatområder, jagt- og forstyrrelsesfri områder og EF-fuglebeskyttelsesområder sikres områder og arter af særlig betydning.
Naturbeskyttelsen hviler endvidere på generelle reguleringer i lovgivningen i form af beskyttelseszoner imod bebyggelse, dyrkningsfri bræmmer langs vandløb og forbud mod opdyrkning af enge og heder.
Endelig beskytter Planlægningsloven imod forandring i form af fx bebyggelse. Der kan endvidere ydes statslig støtte til skånsom drift af landbrugsjord og til skovrejsning. Der er årlig rejst 2-6 km2 statsskov, fortrinsvis bynær skov.
Det danske landskab er stærkt påvirket af menneskets aktivitet. Naturforvaltningen omfatter de virkemidler, der skal genoprette naturområder, rejse skov og forbedre mulighederne for friluftslivet. Der blev i 1989 etableret en særlig naturgenopretningsordning, der med et årligt beløb på Finansloven gør det muligt at fx genskabe tidligere vådområder, genslynge vandløb og finansiere skovrejsning. Ordningen administreres af Naturstyrelsen. Et eksempel på en større naturgenopretning er Skjern Å, der er gennemført ved en særlig lov. Se også naturgenopretning.
Naturforvaltning bliver i stadig højere grad målrettet imod NATURA 2000-områder, nationalparker, bynær skov og områder med sårbare drikkevandsreserver.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.