Denitrifikationsanlæg, anlæg til at rense kvælstof fra spildevand. Spildevandets kvælstof omdannes først til nitrat ved en nitrifikationsproces, hvorefter nitraten omdannes til frit atmosfærisk kvælstof ved denitrifikation. Det dannede fri kvælstof er et uforurenende restprodukt, hvilket er sjældent inden for miljøteknologien.

Denitrifikationsprocessen kræver et C/N-forhold i spildevandet på over 4-5 g BOD/g N for at kunne foregå effektivt. Danmark var det første land i verden, der udbyggede størsteparten af sine rensningsanlæg med denitrifikation.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig