Forurening er menneskeskabte påvirkninger af vore omgivelser med stoffer, energi eller støj, som forringer livsbetingelserne for de levende organismer, evt. mennesket selv.
Forurening kan fx være nitrat i grundvandet, der forringer drikkevandets kvalitet, svovl i luften, der kan forsure skovene, giftstoffer i dyrkningsjorden, der kan spores i maden, eller fosfor i fjordene, der kan give bundvendinger og kvæle dyrelivet. Forurening kan også være en ændring af temperaturen, fx hvor der løber kølevand ud fra et kraftværk, og det kan være støj fra fx en jernbane.
For at blive kaldt forurening skal påvirkningen være af en sådan art, at den ændrer livsbetingelser i en uønsket retning. Afgørelsen af, hvornår noget er forurening, hviler i høj grad på værdidomme af, hvordan vore omgivelser bør være for at sikre vores velfærd og eksistens nu og i fremtiden. Det handler ikke kun om elementære sundhedskrav til de materielle livsfornødenheder som luft, mad og drikke, men også om at sikre gode oplevelser i fritiden. Nogle af dommene kan være konkrete og udmønte sig i grænseværdier for, fx hvor meget nitrat der må være i sundt drikkevand, eller hvor mange colibakterier der må være i badevandet ved kysten. Andre domme er subjektive og afspejler forskelle i menneskers værdinormer. Musik fra en friluftskoncert kan således opfattes som en nydelse hos nogle mennesker og en plagsom støjforurening hos andre. I Danmark anser vi røg og støv fra industriskorstene som en uacceptabel forurening. Andre steder i verden kan det accepteres, fordi det er et symbol på beskæftigelse.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.